Historiehaverne

I historiehaverne er en samling roser, hvor til der knytter sig en historie / sagn.
Blandt andet kan du se Zar rosen, Gruss an Aachen (Karen Blixens rose på Rungstedlund), Mumiekransrosen og Strandingsrosen, som er fundet ikke så langt herfra.
De gode fortællinger står alle beskrevet ved roserne i haven.


Rosa x richardii, Mumiekransrosen
Synonymer:Rosa sancta A. Rich. Non Andr., ‘Sancta’, ‘St. John’s Rose’, ‘The Holy Rose’.
Rosa x richardii er sansynligvis en artshybrid mellem Rosa gallica, provinsrose, og Rosa phoenicia. Den opstod sandsynligvis i Lille Asien eller Syrien, hvor begge arter vokser. Den beskrives af Richard i 1848 i Flora of Abyssinia under navnet Rosa sancta, et – som det senere viste sig ”optaget” navn, derfor gav Rehder den i 1922 sit rigtige latinske navn, Rosa x richardii Rehder. Den udvalgte klon ’Sancta’, som er identisk med Rosa x richardii, stammer fra materiale, som i 1800-tallet fandtes flere steder i nærheden af kirker og grave i Etiopien.
Rosa x richardii er en pragtfuld rose med en meget lang, usædvanlig begivenhedsrig og interessant historie. Ingen anden rose kan som kulturrose, spores så langt tilbage i tiden.

De ældste sikre oplysninger om rosa x richardii stammer fra gravfund i Ægypten, dateret til de første århundreder e. Kr.. Det første fund blev gjort af den Engelske arkæolog Sir William Flinders Petrie. Ved en udgravnig i Hawara, dateret til 170 år e. Kr., fandt han flere kranse af planter i en æske. En af kransene var lavet af roser, som var så velbevarede at Crépin, datidens største rosenekspert, senere kunne identificere den som Rosa sancta, vore dages Rosa x richardii. I udenlandsk litteratur omtales Rosa x richardii ofte som ”The rose of the Tombs” og ”The Holy Rose”. I Sverige bruges navnet mumierose, mens den i Danmark kaldes mumiekransrose.

I 300-tallet blev der plantet Rosa x richardii i nærheden af klostre og kirker i Ethiopien. En historie fortæller at Frumentios, Ethiopiens første biskop, tog rosen med fra sit hjemland i Syrien, da han i 300-tallet bragte kristendommen til Ethiopien. I 1895 blev Rosa x richardii bragt fra Ethiopien til Europa og kom i handelen i England i 1902. Selv i vore dage kan man endnu finde Rose x richardii flere steder i Ethiopien.

I paladset i Knossos, som blev opført mellem 1900 og 1700 f.Kr., prydes mange vægge af smukke fresker. Ved udgravninger omkring år 1900 fandt man flere rester af disse. På ”fresken med blå fugl” findes flere planter og dyr afbilledet, bl.a. en rose, der er den ældste afbillede rose som videnskaben kender. Roserne er svære at identificere. Flere forskere har forsøgt at klarlægge hvilken rose kunstneren har haft som forbillede. Meget taler for at det var Rosa x richardii; men også Rosa gallica, provinsrose og Rosa canina, hunderose, har været ført frem som mulige forbilleder.

Lars-Åke Gustavsson
Leder af Frederiksdal Rosarium i Helsingborg
Forfatter til bøgerne: ”Rosor för nordiska Trädgårdar”, bind 1 og 2


Strandingsrosen
Havde det ikke været for strandfoged Kai E. Kristensen og hans hustru Vera, var Strandingsrosen nok gået tabt.
I 1950 henter Kai E. Kristensen de få roser, der var tilbage ved resterne af hans forældres hus ved Bøvling klit. Flere huse var i 1940 blevet eksproprieret, idet der skulle bygges dige på stedet, og i dag ligger alle huse i havet.
Kai fortæller, at roserne var fra et Norsk motorskib med navnet Batavia, som strandede 9/12 1923,
1 km nord for Thorsminde. Batavia var på vej fra Rotterdam til Oslo med stykgods, krydderier og flere tusinde roser, der stadig kan findes enkelte steder.
Den 19 mand store besætning blev alle reddet i land. Storm og dårligt vejr forsinkede bjergningen; men d. 29/1 1924 blev der på auktionen solgt for 151.000 kr., deriblandt 30 t. skinner.
D. 1/2 1924 bliver Batavia trukket flot og bugseret til Norge da vejret tillod det.
Knud Klippenberg fra Fred. Olsen og Co. fortæller, at Batavia d. 8/11 1942 blev sænket af tyskerne på floden Cebu i Marokko, for at forhindre allierede fartøjer i at komme frem til Port Lyantey.


Gruss an Aachen
Den danske forfatter Karen Blixen (1885-1962) var en mester i at komponere blomsterbuketter. Hun syntes blomsterne var et afGruss an Aachen Laubjergs Rosenhave tilværelsens mirakler og hver gang hun lavede en buket, var det som om hun lavede et blomstermaleri. Sorter og farver blev sammensat, som var de penselstrøg på et lærred. Især rosen og dets duft fascinerede hende. Hendes buketter er blevet fotograferet og et billede viser en komposition bestående af Gruss an Aachen, blå delfinium i to blå farver, kornblomster og hundetunge. Blåt og hvidt var ynglingsfarverne. Rungstedlund lidt nord for København var hendes barndomshjem og der skrev hun alle sine bøger efter hjemkomsten fra Afrika i 1931. Mod gårdspladsen var der i bedene Gruss an Aachen, som siden forsvandt.
Gruss an Aachen - Laubjergs RosenhaveDa Rungstedlund i 1991 åbnede som Karen Blixen Museet, fik museet i gave fra hendes sekretær, cand. Mag. Clara Selborn nogle Gruss an Aachen planter, således at buketterne som ses året rundt på museet igen har Gruss an Aachen fra haven. Karen Blixen holdt meget af roser og i fortællingerne indgår de duftende blomster som for eksempel i Ehrengard, udgivet i 1963: ”….en Duft af ubevidst Forførelse, rosens rige Duft, som i al Uskyldighed lokker den forbipasserende til at plukke blomsten.”

Marianne Wirenfeldt Asmussen
Museumsdirektør, Karen Blixen Museet

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld