Historiehaverne
Hvem kender ikke en haveentusiast, der ligger på knæ og tæller kronblade, eller gartneren, der med sin faglighed interesserer sig for vækstformerr, jordbundskrav, plantebeskyttelse, optimal gødningsforhold og lignende.
Men det er ikke nødvendigvis store blomster, mange kronblade eller plantens sundhed, der giver nydelse og tilfredshed. Glæden kan også findes i en staude eller en plante, fordi den har været bedstemors.
I Laubjergs Rosenhave har vi gennem mange år samlet på roser med historie ikke kun dem man i litteraturen kalder historiske roser men også roser, der knytter sig en god historie til. Ligesom en have er i konstant forandring og udvikling, så dukker der med mellemrum også nye roser med en spændende historie op. Der kan gå år imellem, men pludselig kommer der en,der passer ind i vores Rosenhave.
Rosa x richardii, Mumiekransrosen
Synonymer:Rosa sancta A. Rich. Non Andr., ‘Sancta’, ‘St. John’s Rose’, ‘The Holy Rose’.
Rosa x richardii er sansynligvis en artshybrid mellem Rosa gallica, provinsrose, og Rosa phoenicia.
Den opstod sandsynligvis i Lille Asien eller Syrien, hvor begge arter vokser.
Den beskrives af Richard i 1848 i Flora of Abyssinia under navnet Rosa sancta,
et – som det senere viste sig ”optaget” navn, derfor gav Rehder den i 1922 sit rigtige latinske navn,
Rosa x richardii Rehder. Den udvalgte klon ’Sancta’, som er identisk med Rosa x richardii,
stammer fra materiale, som i 1800-tallet fandtes flere steder i nærheden af kirker og grave i Etiopien.
Rosa x richardii er en pragtfuld rose med en meget lang, usædvanlig begivenhedsrig og
interessant historie. Ingen anden rose kan som kulturrose, spores så langt tilbage i tiden.
De ældste sikre oplysninger om rosa x richardii stammer fra gravfund i Ægypten, dateret til de
første århundreder e. Kr.. Det første fund blev gjort af den Engelske arkæolog Sir William Flinders Petrie.
Ved en udgravnig i Hawara, dateret til 170 år e. Kr., fandt han flere kranse af planter i en æske.
En af kransene var lavet af roser, som var så velbevarede at Crépin, datidens største rosenekspert,
senere kunne identificere den som Rosa sancta, vore dages Rosa x richardii. I udenlandsk litteratur
omtales Rosa x richardii ofte som ”The rose of the Tombs” og ”The Holy Rose”.
I Sverige bruges navnet mumierose, mens den i Danmark kaldes mumiekransrose.
I 300-tallet blev der plantet Rosa x richardii i nærheden af klostre og kirker i Ethiopien.
En historie fortæller at Frumentios, Ethiopiens første biskop, tog rosen med fra sit hjemland
i Syrien, da han i 300-tallet bragte kristendommen til Ethiopien. I 1895 blev Rosa x richardii
bragt fra Ethiopien til Europa og kom i handelen i England i 1902.
Selv i vore dage kan man endnu finde Rose x richardii flere steder i Ethiopien.
I paladset i Knossos, som blev opført mellem 1900 og 1700 f.Kr., prydes mange vægge
af smukke fresker. Ved udgravninger omkring år 1900 fandt man flere rester af disse.
På ”fresken med blå fugl” findes flere planter og dyr afbilledet, bl.a. en rose, der er den ældste
afbillede rose som videnskaben kender. Roserne er svære at identificere.
Flere forskere har forsøgt at klarlægge hvilken rose kunstneren har haft som forbillede.
Meget taler for at det var Rosa x richardii; men også Rosa gallica, provinsrose og Rosa canina,
hunderose, har været ført frem som mulige forbilleder.
Lars-Åke Gustavsson
Leder af Frederiksdal Rosarium i Helsingborg
Forfatter til bøgerne: ”Rosor för nordiska Trädgårdar”, bind 1 og 2
Gruss an Aachen
Hun syntes blomsterne var et af tilværelsens mirakler og hver gang hun lavede en buket, var det som om hun lavede et blomstermaleri.
Gruss an Aachen Laubjergs Rosenhave
Sorter og farver blev sammensat, som var de penselstrøg på et lærred.
Især rosen og dets duft fascinerede hende. Hendes buketter er blevet fotograferet
og et billede viser en komposition bestående af Gruss an Aachen, blå delfinium i to blå farver,
kornblomster og hundetunge. Blåt og hvidt var ynglingsfarverne.
Rungstedlund lidt nord for København var hendes barndomshjem og der skrev hun alle sine bøger efter
hjemkomsten fra Afrika i 1931. Mod gårdspladsen var der i bedene Gruss an Aachen, som siden forsvandt.
Gruss an Aachen - Laubjergs Rosenhave
Da Rungstedlund i 1991 åbnede som Karen Blixen Museet, fik museet i gave fra hendes sekretær,
cand. Mag. Clara Selborn nogle Gruss an Aachen planter, således at buketterne som ses året
rundt på museet igen har Gruss an Aachen fra haven. Karen Blixen holdt meget af roser
og i fortællingerne indgår de duftende blomster som for eksempel i Ehrengard,
udgivet i 1963: ”….en Duft af ubevidst Forførelse, rosens rige Duft, som i al Uskyldighed
lokker den forbipasserende til at plukke blomsten.”
Marianne Wirenfeldt Asmussen
Museumsdirektør, Karen Blixen Museet
Strandingsrosen
Kai fortæller, at roserne var fra et Norsk motorskib med navnet Batavia, som strandede 9/12 1923, 1 km nord for Thorsminde. Batavia var på vej fra Rotterdam til Oslo med stykgods, krydderier og flere tusinde roser, der stadig kan findes enkelte steder.
Den 19 mand store besætning blev alle reddet i land. Storm og dårligt vejr forsinkede bjergningen; men d. 29/1 1924 blev der på auktionen solgt for 151.000 kr., deriblandt 30 t. skinner. D. 1/2 1924 bliver Batavia trukket flot og bugseret til Norge da vejret tillod det. Knud Klippenberg fra Fred. Olsen og Co. fortæller, at Batavia d. 8/11 1942 blev sænket af tyskerne på floden Cebu i Marokko, for at forhindre allierede fartøjer i at komme frem til Port Lyantey.